søndag den 1. september 2013

Fødselsdag



Det har ikke så meget med scrap at gøre - men billederne skal helt sikkert scrappes! Traditionen tro skulle Rasmus da have sin egen lille lagkage på sin 1 års dag og vi var ret sikre på han ville splitte hele skidtet ad... og åh jo han havde det vældig festligt med den lagkage. Det ser nærmest ud som om den er blevet sprunget i luften til sidst... Da Christine 9 år tidligere fik sin lille lagkage rørte hun den nærmest ikke - kun meget forsigtigt, men den lille "Haslev-hærger" vi har fået her splitter alt ad han kan komme i nærheden af. Men skønne billeder fra en skøn dag :-)

tirsdag den 27. august 2013

Indbydelser til ungernes fødselsdag




Til 12 timers scrap i juni fik jeg også produceret indbydelser til ungernes fødselsdag i juli. De har fødselsdag med 10 dages mellemrum så selvom jeg af princip er lidt imod det - synes jo de skal have hver deres fødselsdags dag, men det er lidt fjollet når der er så kort imellem og selvfølgelig bliver de jo fejret hver især af os på selve dagene. Så kan fødselsdagen godt slås sammen for familie og venner og navnligt fordi det er i sommerferieperioden så det kan være svært nok at finde en dag hvor alle kan. De andre år har det været pige-farver der har domineret, men i år var det jo dem begge så det satte hovedet i omdrejninger for farvevalget. Christine syntes det skulle være lilla og grøn og selvom jeg lige til en start syntes farverne var liiiige lovlig friske - ja så blev resultatet sådan set ganske ok.

torsdag den 22. august 2013

Folde-ud-album

I juni hos Love2scrap fik jeg lavet dette folde-ud-album klart til billeder. Der er stadig ikke kommet billeder i, men jeg har efterfølgende fået lavet ét mere i blå farver som også er klart til nogle af sommerens dejlige ture ud i det blå.

søndag den 18. august 2013

Kort og kasse (og lidt om hvad jeg laver siden der er så stille på bloggen)



Hey jeg er her stadig....... jeg er blot startet på arbejde efter ca. 16 mdr hjemme på sygemelding og barsel!! Hold da så lige op hvor er det vanvittig hårdt!! Pyha det skal man virkelig vænne sig til... og så er det ovenikøbet et nyt sted jeg er startet op. Gør det ikke mindre hårdt at komme op og afsted. Men som så meget andet her i livet så vænner man sig vel.... en dag.... :-)
Det betyder jo så også at scrapværelset tilbringer mange ensomme timer og dage alene. Jeg kan slet ikke huske hvornår jeg sidst har siddet på pladsen og nusset med lidt papir. Men det kommer vel så også tilbage en dag. De sparsomme timer hjemme bliver brugt med ungerne - man skal jo nyde dem mens de er små har jeg da lært :-)
Billederne her er fra da Christine og jeg var til 12 timers scrap i juni hos Love2scrap. Det var heeelt vildt hyggeligt som altid. Christine fik produceret kasse og kort - og da vist også noget andet, men dette var hvad jeg lige havde billede af pt.
Her kommer lidt hen ad vejen, men nu ved I hvorfor her er så stille og det vil der jo nok være et godt stykke tid fremover. Lige nu ser jeg frem til scrap n dream i Tåstrup den 7-9-13 så må prøve at se om jeg kan få sat hjernen i kreative vindinger inden da.

onsdag den 3. juli 2013

Pralebog







Jeg har ofte set billeder af "pralebøger" på diverse hjemmesider og har i laaang tid tænkt at jeg ville lave en til mine forældre. Endelig skete det og det var jo slet ikke så "slemt" da jeg først kom igang :-) Min mor er overlykkelig for den og har sagt den næsten er slidt op allerede....

fredag den 28. juni 2013

Dåbskort






Min mands lillebror og kæreste fik en datter i december og hun skulle døbes her i maj. Jeg lavede dette - måske lidt utraditionelle - dåbskort. Kan godt lide at kortene ikke altid bare er åbne-lukke i højre side:o)

mandag den 24. juni 2013

Konfirmationskort - bestilling



En af mine veninder skulle til konfirmation og spurgte om jeg ville lave et sødt pigekort med bling. Det kom der dette enkle kort ud af. Papiret fandt jeg til SAM og jeg synes det er super fantastisk til kort-brug.

fredag den 14. juni 2013

5 mdr

Her et LO med billeder tilbage fra december. Nu er Rasmus 11 mdr - om et par dage - og noget større end her og meget mere livlig.

mandag den 10. juni 2013

Mors lille hjælper

Da jeg tilbage i februar satte spejle op på Rasmus´ værelse måtte han da selvfølgelig være med. Han kunne både holde fast i vaterpasset, savle på det og spejlene, fedte spejlene til osv. En sød lille hjælper :-) Der dog var rigtig glad for at spejlene kom op. Papiret er fra Echo Park - bundle of joy. En meget sød serie.

fredag den 7. juni 2013

Jul 2012

Mine forældre kom og hjalp med at tage julebilledet den 9/12-2012. De vidste så ikke at jeg også pønsede på at der skulle tages billeder af dem sammen med ungerne. De bryder sig ikke om at få taget billeder, men jeg synes nu det er vigtigt, at der er taget billeder sammen med ungerne så de har dem om mange år. Jeg er selv så glad for de billeder jeg har med mine bedsteforældre.

tirsdag den 4. juni 2013

Badebaby

Christine har en mappe med ca. 150-200 LO´s. Flere af titlerne fra hendes sider kommer til at gå igen i Rasmus´s album. Bla. "badebaby". Det er bare én af de oplevelser der skal scrappes.

lørdag den 1. juni 2013

6 mdr

6 mdr - ja det var altså i januar! Man kunne måske mistænke mig for at have købt tøj, der kunne matche noget pynt/QK-dies....hvilket er helt korrekt :o) Da jeg så body´en med toget kom jeg til at tænke på det lille QK-tog og én scrap-veninde har punch med tog - så tøjet er scrap-bestemt.

tirsdag den 28. maj 2013

Mig og bæver

Et LO jeg fik lavet på SAM. Den øverste bæver er fra et papir jeg har haft i flere år, men som pludselig passede så fint her til. En af mine scrap-veninder havde så et andet papir fra samme serie så jeg fik lov at få en bæver og klippe ud så det er ham der sidder i nederste højre hjørne. Godt man aldrig smider noget ud:-) Det er så hyggeligt at mindes det legetøj de havde så denne lille bæver måtte foreviges. Han er så glad for den.

lørdag den 25. maj 2013

I vognen

Her er igen et LO hvor Rasmus er lille - meget lille. Han lå og væltede rundt i vognen når vi gik tur med ham for han fyldte jo ingenting og vejede ingenting. Så han bumlede rundt når fortovet var lidt ujævnt. Skyen er en QuicKutz-dies og det samme er flyveren, barnevognen og bogstaverne.

onsdag den 22. maj 2013

Little Prince

Indimellem vender jeg lige tilbage og laver et LO hvor Rasmus er lille... bare lige for at minde mig om at han altså HAR været SÅ lille! Her er han kun 4 dage gammel og får sig en lille lur i sin seng. Jeg bliver til stadighed overrasket over hvor hurtigt tiden går - synes jo det kun er et par mdr siden vi kom hjem fra sygehuset, men altså nu er han 10 mdr. og kan allerede en masse ting og vil allerede en masse ting.

lørdag den 18. maj 2013

Formel1

Min mand elsker Formel1 og således må sønnike vel også præges i den retning.... allerede inden Rasmus var 1 måned gammel så han formel1 og her kan man på det nederste lille billede se glæden - faren var meget stolt:-) Papiret fandt jeg på SAM og det passede jo helt perfekt til temaet.

onsdag den 15. maj 2013

Lovely

Her er et billede af Christine - min store pige på snart 10 år!! Her er hun på vej til fest med klassen. Uha og snart er hun på vej til fest alle mulige andre steder og på diskoteker... synes ikke det er så lang tid siden jeg selv var der, men ved nærmere eftertanke...jo måske er det alligevel en del år siden:o)

lørdag den 11. maj 2013

Mere smash




Her er lidt mere smash fra det jeg har fået lavet her i 2013. Og jeg kæmper lidt med at få vendt billederne... kan altså ikke finde ud hvor det foregår så  undskyld de ligger ned 2 af dem..

onsdag den 8. maj 2013

SMASH!

Jooo jeg smasher stadig! Har bare ikke fået vist noget i laaang tid. Her er lidt fra 2012-bogen som langt om længe er blevet færdig. Jeg er også så småt kommet igang med 2013-bogen og har fundet en masse tape frem til brug der.
Først er der et par billeder fra min datters vindue ud over den flotteste solopgang. Det er noget jeg har nydt meget ved at være hjemme på barsel at der bla. er tid til at nyde den slags. På billedet ved siden af er det mine 2 unger der leger med en papkasse. Det har altid været et godt stykke legetøj.  Christine har ventet på at  Rasmus skulle blive stor nok til at man virkelig kunne lege med ham så stor var glæden da gutten kunne sidde i kassen. Nu er hun igang med at lære ham at kravle og gå for det betyder jo endnu mere leg - og endnu mere oprydning som jeg har prøvet at forklare hende....:-)

Her i huset fejrer vi altid hundens fødselsdag. Her bliver han 4 og det er vist efterhånden tydeligt til at se han har vænnet sig til at blive fejret... Han får både sang og lidt gaver og godt til ganen:-)

søndag den 5. maj 2013

Indkøb på SAM


 
Traditionen tro var jeg på SAM i april! Der skal virkelig gå meget galt før jeg ikke er der...:o) Lidt indkøb blev det også til - og så masser af hygge. Meget dejlig weekend og jeg synes altid tiden flyver afsted i et vældigt tempo.

torsdag den 2. maj 2013

Konfirmationskort - fra Louise Hou

Her er det andet kort jeg lavede til den konfirmation vi har været til i april. Jeg fandt kortet hos Louise Hou - http://louisehou.blogspot.dk/ - så tak for det. Det er elegant og enkelt.
Dette kort var ét mine forældre skulle bruge og min far ringede og spurgte hvor kuverten var henne.... jeg måtte jo så sige at den var afskaffet og jeg skulle vise ham hvorfor når vi kom derud. Da vi kom derud og der kun lå kuverter på gavebordet måtte jeg jo lige spørge ham hvad han syntes der så bedst ud... alle de flade hvide kedelige kuverter eller dette kort og det jeg viste den anden dag som vi havde med... han måtte jo give mig ret i, at det gav da lidt farve på bordet, at disse var uden kuvert:-) Når kortet nu er et personligt hjemmelavet og det ovenikøbet fungerer som "indpakning" for penge så synes jeg ikke, det gør noget, at der ingen kuvert er.

mandag den 29. april 2013

Konfirmationskort



Vi har været til konfirmation her i april og jeg skulle kreere kort fra os selv og fra mine forældre. Dette blev det kort vi selv gav - med plads til penge under "tillykke"-skiltet. Tænk jeg husker mit eget konfirmationsgavebord som at der var flere gaver på - men i vore dage ønsker konfirmanderne sig åbenbart kun penge (og evt. smykker og Iphone:-). Gavebordet hos ham vi var til var udelukkende fyldt med flade kuverter. Synes egentlig det er skræmmende at man når til konfirmationsalderen og ikke rigtig har nogen gaveønsker. Men det samme sker helt sikkert når min egen datter skal konfirmeres om nogle år.

torsdag den 18. april 2013

STOLT

I september deltog Christine i Haslev Løbet - en ganske kort rute på 1.5 km mener jeg den er, men hun var mega stolt over at have gennemført og fået sin første medalje.
Bogstaverne er QuicKutz - Diesel.

mandag den 15. april 2013

Søstergave


Da vi kom hjem fra sygehuset med Rasmus havde vi sørget for lidt underholdning til Christine. Hun havde jo glædet sig helt vildt til vi kom hjem, men Rasmus var jo altså ikke klar til at lege... og sov rigtig meget. Så hun fik det sæt Lego Friends hun ønskede sig mest og det gik der da så en del af sommerferien med sidste år. Den var ikke helt så aktiv som den plejer at være. Men den største "gave" var da heldigvis Rasmus - hvilket hun stadig mener.

fredag den 12. april 2013

De vilde lokker - blev klippet

Begge mine børn har fra start haft en del hår. Christine langt mere end Rasmus, men han har da også. Vi overvejede at klippe ham da han var 3 mdr, men ventede til han var 7 - men så skulle det virkelig også klippes! I den lille lomme er der den første lok der blev klippet af.

tirsdag den 9. april 2013

Ventetiden værd


Billederne er taget da han kun var 1 dag gammel og ja teksten siger vist det hele.
De små bukser og bodystocking er en Cottage Cutz - helt fantastisk die.

lørdag den 6. april 2013

love this



 Mine 2 børn leger sammen... det varmede helt bestemt mit hjerte at se dem hygge sig på den måde :o) Selvom Rasmus ser en anelse overrasket ud så syntes han det var rigtig sjovt at søster gad skubbe ham rundt i kassen og lege bil.
Jeg fandt skitsen i et gammel scrap-blad og synes den er helt fantastisk og passede så godt hertil.

onsdag den 3. april 2013

Gymnastikskolen

Christine deltog i gymnastikskolen i august sidste år - for 2. gang. Der var opvisning sidste dag (3 i alt). Der var masser af børn og alle hyggede sig og hoppede og snurrede det bedste de havde lært.

søndag den 31. marts 2013

C

Christine er altid blevet kaldt "C" eller "Lille C". Her er hun fotograferet den 1/8 i Nykøbing Falster Zoo en smuk sommerdag. Turen dertil kan virkelig anbefales hvis vejen skulle falde forbi. Super dejligt sted!

onsdag den 27. marts 2013

I love you

Ingen tvivl om at Christine elsker sin lillebror - allerede inden han kom ud var han det bedste der nogensinde er sket og er det heldigvis stadig. Vi er spændt på når han begynder at kravle rundt og tager alle hendes ting om det holder ved.... :-) men hun er verdens bedste hjælper og underholder ham i stor stil. Han er så heldigvis ligeså glad for hende.