torsdag den 16. januar 2014

muren er brudt.... og kort til kollega



HEY jeg er tilbage!! MEGET laaaang tavshed er nu brudt......
Pludselig i august sluttede min barsel (øøøøvvv! Det var såå hyggeligt at være hjemme, men intet godt varer evigt :-) Jeg startede på nyt job så det var pludselig op og afsted kl. 7 om morgenen og hjemme kl. 16.30 - 17. Så er der ikke meget fritid tilbage når der også skal laves mad, handles, ordnes alle mulige praktiske ting og måske skal man også indimellem prøve at se de 2 søde børn der er sat i verden. Det bliver til lidt scrap indimellem, men det er bestemt ikke det der har første prioriteten lige pt. og det bliver nok bare sådan det næste års tid eller 2. Det har jeg forliget mig med og vil hellere bruge tiden sammen med familien - pludselig en dag er de søde unger jo fløjet fra reden.
Det gode ved at være startet på arbejde (og endda et nyt et) er at så kommer der nye kunder i butikken... ovenstående kort er til en kollega, der skulle til 50 års fødselsdag i september så jeg fik hevet fat i de gode gamle QK.
Håber alt er vel ude hos jer i blog-land :-) Det er blevet til et par enkelte besøg på nogle sider om aftenen når der er faldet ro over det lille hjem, men kommentarer er det meget småt med.

1 kommentar:

  1. Det er et rigtig sødt og sommerligt kort du har lavet.
    Ja, hverdagen fylder som regel lidt rigeligt. Og med de ting du skal passe også, så forstår jeg slet ikke du når at scrappe.....
    jeg er kørt blogtræt, så det bliver ikke hos mig du bliver overbelastet af indlæg......
    Hyg dig og pas din familie - og så på gensyn en dag når der lige er lidt tid igen til bloggen.

    SvarSlet